Om Ro-Sana
Historien omkring Ro Sana
Ro-Sana Studio er skabt med ønsket om at forene styrke og ro i træningen.
Navnet Ro-Sana er inspireret af min datters navn Rosa og bærer derfor en særlig betydning for mig. Ro står for det rolige element, som jeg mener er essentielt i træning – et rum hvor man kan være nærværende, lære bevægelserne ordentligt og mærke sin krop uden stress og jag. Sana betyder sund på latin og repræsenterer den langsigtede tilgang til både krop og trivsel.
I Ro-Sana Studio handler træning derfor ikke kun om at presse sig selv, men om at opbygge styrke, bevægelse og sunde vaner i et trygt og roligt miljø. Et sted hvor der er plads til at starte, udvikle sig og finde en bæredygtig balance mellem indsats og overskud. Ro-Sana Studio er skabt til dig, der ikke trives i de store, kommercielle fitnesscentre. Her er ingen larm, spejle overalt eller jag – men små hold, nærvær og tid til den enkelte. Et overskueligt træningsrum, hvor kvalitet, ro og personlig vejledning er i centrum.
